Heuriger

Heuriger.

IMG_0565

Heuriger betegner i Østrig såvel ny høst af årets vin som det sted, hvor den nye høst serveres. Det bruges også om eksempelvis heuriger Erdäpfeln – nye kartofler.  En heuriger kan enten være en buschenschank eller et gæstgiveri. En buschenschank bygger på forordning fra 1784 givet af kejser Joseph II. I denne forordning gives der tilladelse til at en vinbonde nogle gange om året må servere egne produkter skinke, spæk, forskellige former for smørepålæg og osteprodukter sammen med egen vin, snaps samt andre kolde produkter. Han behøver ikke en restaurations bevilling. Det sker to eller flere gange om året. Man går på heuriger, drikker heuriger osv. Man skal altså ikke påregne at kunne få kaffe i en buschenschank, da kaffe er varm. Et sted omgås det ved, at vinbonden har sat en kaffeautomat op. Han serverer ikke kaffe, det gør man selv. I en landsby går det på omgang så der oftest hele tiden er en buschenschank åben. Dermed er der et lokal naboliv omkring den åbne buschenschank. Vinbonden har “ausgesteckt” (stukket hul på vinfadet), når hans buschenschank holder åbent. Det markeres med en “busch” en buket af grene halm ec. på en stage foran stedet ofte med en grøn laterne. Ordet “heuriger” er ikke beskyttet og bruges i flæng eksempelvis “Ruderheuriger”, hvor roklubben i Tulln afholder en festweekend med festtelt, servering af grillretter, øl og vin. I Steiermark hedder lokalet altid buschenschank, medens det i Niederösterreich, Wien og til dels Burgenland kaldes det en heuriger men er buschenschank. I Wien er de fleste heuriger store turistværtshuse med musik for rejseselskaber fra hele verden (bl.a. i Grinzing ) .

ferie1608_stefanbauer4Oprindelig sad man i loen eller vognporten, men i dag får flere og flere specielle heurigerlokaler af et landligt rustikt præg. Man sidder tit ved lange borde og bænke.  Der kan vælges mellem blandede platter og tallerkener med én slags pålæg. Dertil kommer brot (skive bondebrød) og/eller gebäck (forskellige former for boller/rundstykker), som der betales særsklit for.  Der kan normalt ikke fås øl, men mineralvand og Almdudler en sodavand samt selvfølgelig vin i mange kvalitetsudgaver. Det mest almindelige er en “Gespritz” eller “Spritzer” – 1/4 l halvt mineralvand halvt vin (hvid eller rød). Personlig har vi tradition for  at vælge fra vinkortets nederste del – de gode vine. Det normale er “achtel” 1/8 l vin men man kan bestille “kostprobe” 1/16 l. Det sidste glas kaldes en “fluchtachtel” – dem kan der godt blive mange af. Hvis man vil have en flaske med hjem, beder man om “Ab Hof” kortet. Flaskepriserne er lavere, hvis det ikke skal serveres ved bordet men tages med.

Gå på heuriger er en billig form for “ar spise ud”. I lokalugeavisen “NÖN” (Niederöstereicher Nachrichten) er der oversigt over, hvor og hvem der har ausgesteckt. Der er også ofte angivet på en tavle ved indkørslen til landsbyen. For campinggæsterne arrangeres der  fælles cykleture til heuriger, men spørg ellers i receptionen. Kvaliteten kan svinge en del.

IMG_0591 IMG_0572 IMG_0578