Østriske druer
Østrig har en række druer som man normalt kun finder i landet, altså lokaldruer (Autochthone). Det kan ikke udelukkes i nogle tilfælde, at det blot er navnevarianter af druer kendt fra andre områder eller andre tilfælde hvor det drejer sig om mindre udviklingsændringer fra gamle fælleseuropæisk druer. Det skal huskes, at i Østrig som overalt nord for alperne, var det romerne, der startede vindyrkningen.
Der er gennem tiden forekommet krydsninger bevist eller ubevist, og som det fremgår af listen kommer der hele tiden nye til enten i form af krydsninger eller i form af rendyrkning og stabilisering af gamle helt lokale druer. I Østrig foregår dette udviklingsarbejde i Klosterneuburg, hvor forskningen i druer, vinstokke og vinificeringsmetoder foregår på et vin- og frugtuniversitet.
I takt med DNA undersøgelser kan man forvente flere forbindelseslinier mellem de forskellige vindruearter. Man regner med følgende druer et autochthone i Østrig:
- Hvidvin: Frühroter Veltliner, Grüner Veltliner, Neuburger, Rotgipfler, Roter Veltliner, Zierfandler
- Rødvin: Blauer Wildbacher, Blaufränkisch, St. Laurent, Zweigelt (krydsning Blaufränkisch og St. Laurent) -download og læs tekst fra bladet Falstaff om Zweigelt
Det ser ud som om der er 4-5 linier stammende fra oprindelige vilde vindruer
- Heunisch i Middelalderen betegnet som hunnerdruen eller den ungarske, findes næsten ikke i dag, men er indkrydset i mange af nutidens sorter ofte ved naturlig tilfældig krydsning. 2021 – fundet i Kärnten som drue i private haver efter nedlukning af vinproduktion i 150 år
- Traminer druevarianterne
- Muskateller druevarianter stammende fra Gul Muskateller en af de ældste druer fra enten Italien eller Grækenland
- Pinot druevarianterne eller den franske drue (Burgunder druen)
- I de senere år har undersøgelser vist at Rote Veltliner også er en urtype stammende fra romerne.
Standard vinificering for rødvin er, at gæringen starter med most inklusiv de røde drueskaller. Hvis disse er med kort tid fås Rosé længere tide rødvin. Druerne skal altså være med røde skaller.
For hvidvin er det normale, at drueskallerne er fjernes før gæringen starter. Derfor kan hvidvin laves af drue uanset skallens farve (Rote Veltliner er en hvidvin lavet på rødlige druer især i Wagram).
Hvis man tager hvide druer, men bruger metoden fra rødvin altså lader skallerne være med kortere eller længere under gæringen, fås tidens mode vintype kaldet Orange vin. Det er ikke en bestemt vin men en metode. Orange skyldes farven af vinen.
Specialiteter:
- “Gemischter Satz”: i Wienområdet er en hvidvin. Det er en gammel tradition her, at man på en vinmark har mange druesorter. De bliver høstes på samme tid og alt vinificeret samlet som hvidvin. Efter årets vejr lige fra forår til efterår ændrer smag og sammensætning sig, men vinbonden er nogenlunde sikker på, at i hvert fald den del af druerne lykkedes og han får sin “Gemischter Satz” i flasken. På flasken står af gode grunde ikke, hvilke vine der indgår. Bemærk forskellen til Cuvee, som er blanding af enkelt druevine vinificeret hver for sig.
- “Schilcher”: I Weststeiermark findes det mindste vinområde 546 ha i Østrig og det senest udnævnet DAC (Districtus Austriae Controllatus ) område Schilcherland. 3/4 ad vinarealer er beplantet med med rødvinsdruen Blauer Wildbacher af nogle betegnet som Schilcher drue. Ud fra Blauer Wildbacher fremstilles en speciel rosévin “Schilcher”.
- “Uhudler” :I Burgenland laves en cuvee som let rødvin eller rose. Den er stukket sammen af vine fra direktbærende vinstokke ( ikke podet). Da den amerikanske rodvinluse i 18. hundredetallet ødelage de euroæiske vinstokke, fandt man ud af at pode de kendte sorter på amerikanske vinstokke, idet disse var resistente. Næsten al europæisk vin i dag kommer fra podede vinstokke. Men samtidig blev en del amerikanske druesorter direkte udplantet uden podning, disse er ikke afkom af den forædlede vinstok men fætre til den drueslægten, der er gængs i Europa. Det er ikke afklaret om det skal være tilladt eller forbudt at bruge disse fætre men for tiden har Burgenland tilladelse. Vi har ikke smagt den, men smagen skal være ret speciel med masser af skovbær aroma.
- Orange “T” : har intet med metoden “orange hvidvin” at gøre, men en hvidvin lavet på en drue som omkring 1840 blev fundet vild voksende i Pfalz (Tyskland) nær domkirkebyen Speyer. Den er nok en forvildet gammel naturlig krydsning mellem en pinotdrue og chassesat sabot drue (DNA analyse). Den sidste har været hvidvinsdrue i Portugal. Den er så obskur, at den ikke kan godkendes til kvalitetsvin, men vinbonden Zahel i Wien laver en hvidvin på druen. Måske findes der også enkelte vine i Tyskland. Orange skyldes her duft/smag (orange note) af druen, der overføres til vinen.
DAC Districtus Austriae Controllatus er en oprindelsesbetegnelse som tildeles kvalitetsvin med karakteristika for det pågældende området. Ikke alle druer kan opnå betegnelsen, især druer som ikke er typisk for området, men måske kun anvendes af en enkel vinbonde. Vi har her miste Sämling 88 vinen fra Gross i Steiermark, han kan som måske eneste vinbonde i Steiermark med den drue ( Scheurebe på tysk) ikke få DAC mærket. Han bruger den nu som en del af en Cuvee
Hvidvinsdruer: |
|
|---|---|
| Grüne Veltliner | Østrigs vigtigste druesort 1/3 af det samlede areal er beplantet af denne drue. Det et hoveddruen i Niederösterreich. Der er et meget bredt spektrum fra lette vine bedst egnet til g’spritz med mineralvand som tørstslukker til kompleks vine.Både tørre og søde vin nogle kan gemmes i lang tid især de sidste.DNA undersøgelser har inden for de senere år (2013) vist at denne drue er helt sin egen og ikke er en ægte Veltliner som Frühroter Veltliner og Roter Veltliner. Undersøgelsen viser at det er en naturlig krydsning mellem Traminer og St. Georgen(Grün Muskateller) en lokal drue med navn efter en by ikke særlig kendt. |
| Riesling Rheinriesling |
Riesling er vel en af de eleganteste hvidvinsdruer overhovedet. Ofte med en frisk syrlig og lidt mousserende baggrund. Men den kræver meget af såvel voksested som af vinbonden. Hovedområderne er Wachau, Wagram, Kamptal, Kremstal og udvalgte steder i Weinviertel. Sandsynligvis en naturlig krydsning mellem en Traminer klon og Heunisch |
| Welsch Riesling | Har intet med riesling at gøre, men er en østrisk lokaldrue med en hel anden profil. Den er hoveddruen i Steiermark. Udmærkede dagligvine der ofte bruges som sektvin og grundvin ved cuvee. Kan levere søde vine Sikkert en meget gammel drue muligvis fra Rumænien |
| Weissburgunder Pinot Blanc |
Pinot Blanc er en verdensdrue men i sin oprindelse fransk. Den kan være fremragende men er ofte en uforpligtende god hvidvin. |
| Chardonney Morillon |
En verdensdrue med fransk oprindelse. Vel nok verdens mest kendte hvidvinsdrue. Har i lang tid været dyrket i Steiermark under navnet Morillon. De gode vine har en sammensat duft og smag, den sidste kan næsten fornemmes “cremet”. Druen er en af de få hvidsvindruer, der kan vinde ved barrique (nye små egefade) lagring. Naturlig krydsning Pinot og Gouais Blanc/Heunisch |
| Sauvignon Blanc | Ligeledes en verdensdrue af fransk oprindelse. Kan som enkeltdruevin give fremragende vine, men bliver også brugt som grundvinen i cuvee vine især i Frankrig. |
| Gelber Muskatteller | Tlhører muskatelfamilien og dermed en ret anderledes vin. Dens aroma og smag er krydret og kan være meget aromarig. En spændende afveksling fra de friske syrlige hvidvine. Også fin til krydrede retter eksempelvis asiatiske. |
| Traminer Rote Traminer Gewürtztraminer |
Ligeledes en krydret og anderledes hvidvin, som kan have et kraftigt præg. Vi har sjældent mødt den i Østrig, men kender den som en af vores foretrukne druer fra Alsace. |
| Neuburger | En druesort som efter sagnet kom som en flydende vinstok på Donau og landede i Wachau omkring 1850. Relationer til andre druesorter er ubekendt. Lidt aromasvage duft men smagsrige vine måske ikke typisk hvidvinkarkteristik. Tilfældig naturlig krydsning mellem Rote Veltliner og Silvaner |
| Grauburgunder Pinot Gris Ruhländer |
En ret sjælden druesort i Østrig, men en af vores foretrukne vinbønder har netop denne vin. Efter vores mening en fortrindelig hvidvin. 2015 blev vinene fra Harkampf i Steiermark årets bedste Grauburgunder i Østrig |
| Zierfandler Spätrot |
En drue fra især Thermenregionen syd for Wien |
| Rotgipfler | Gammel naturlig krydsning – autochthon- mellem Rote Veltliner og Traminer også typisk Thermen vin . Først smagt i Danmark fra Vin&VIN virkelig en overraskelse!! |
| Müller Thurgau | Krydsning mellem Riesling og Gutedel fra Schweitz. En drue, der bruges på steder, hvor der ikke kan dyrkes Riesling. Sjælden i Østrig men almindelig i Tyskland især Franken og Baden Würtenberg (Bodensøen). Stor uklarhed om det er den samme krydsning som Rilvaner. |
| Sylvaner Grüner Sylvaner |
Ikke almindelig drue i Østrig, men dagligdruen fra Alsace. Masseproduktion på dette sted. Hårdfør. |
| Rilvaner | Krydsning mellem Sylvaner og Riesling eller Riesling og Gutedel (uklarhed). Ikke almindelig men en af vores vinbønder dyrker denne. Giver let friske vin. krydsningen skulle bevare nogle af Rieslings egenskaber men give den Sylvanerens robusthed i dyrkningen. |
| Frühroter Veltliner Malvasier |
En ikke-sjælden drue. Giver en let elegant vin, når den er bedst ellers uinteressant. Skal drikkes ung og på stedet. En ægte Veltliner |
| Roter Veltliner | Var tidligere sjælden, men flere vinbønder har den i dag. Giver fremragende komplekse hvidvine (trods navnet) En ægte Veltliner. Svær at anvende, men er ved at blive “in-druen” i området Wagram. Druen er måske en urtype som gennem tiden er krydset ind i andre hvidsvinsdruer (Früh Rote Veltliner, Rotgifler, Zierfandler,….) |
| Weissgipfler | Gammel drue, vi har købt nogle få i 2008 men kun smagt en lille prøve. Lover godt. Men tilsyneladende er det en lokal variant/navn af/på Grüne Veltliner |
| Furmint | Vi har smagt den ved vin købt i Sydsteirmark men produceret i Slovenien. Flere vinbønder har vinmarker på begge sider af grænsen. Furmint er den fra Ungarn velkendte drue Tokajer. I Ungarn oftest som lieblig eller edelsüss vin (tokajer), men denne var krydret tør og fin hvidvin. |
| Sämling 88 Scheurebe i Tysland |
En hvid drue fremstillet 1916 som en krydsning mellem Riesling og Buketdrue. Den eneste vin på denne drue vi har smagt, var let, mousserende og sødelig frugtsmag (den var tør). Vi har hjemkøbt fra Steiermark, hvor enkelte vinbønder har specialiseret sig i denne. Se ovenfor er nu bortdømt af DAC ordningen! |
| Muskat Ottonel | Variant af muskatdrue. Vi har hos en vinbonde i Neusiedler Hügelland hjemtaget en “orange” dvs gæret sammen med skallerne som ved rødvin. Den er virkelig god fyldig og krydret. |
| Bouvier Gildburger Jubiläumsrebe Torgifler |
Vi har hverken set eller smagt disse druer |
Rødvinsdruer |
|
| Blaue Zweigelt Zweigelt |
Krydsning mellem Blaufränkische og ST. Laurent lavet af prof. Zweigelt. Ved passende pleje giver denne østriske rødvinsdruer nogle fremragende og fyldige enkeltdruevin. Vores foretrukne druesort. Kan tåle barrique. Ikke alle østriger bryder sig om denne rødvin, der har et internationalt præg af fylde og krop i både aroma og smag. Indgår i mange cuvee. |
| Bläufränkische | Meget almindelig rødvinsdrue i Burgenland og den sydlige del af Niederösterreich. Hele spektret fra let frugtagtig sommervin til fyldig rødvin i barrique. Indgår i mange cuvee. Den er efterhånde en af vores foretrukne enkeltdrue rødvin |
| St. Laurent | En gammel østrisk drue ud af Pinot/Burgunder familien. Den kan være svær at dyrke og samtidig, svær at udvikle som enkeltdrue vin. Når dette sker med held, er vinen en oplevelse, som hører til vores foretrukne vine. Sammen med andre drue har den givet nogle af de bedste cuvee vi har smagt. Der er en løbende debat om denne drue er den samme som Pinot Noir eller om de er nære brødre. |
| Blau Burgunder Pinot Noir |
Bourgognedruen, er blevet ret populær i de senere år. Som overalt i verden stiller Pinot Noir krav til voksested og til vinbonden. Mange vine på denne drue er reelt ikke pengene værd. På den anden side kan den efter lagring og rigtig behandling give røde vine helt i top. Dette sker ikke alle steder i Østrig, men vi oplevede det i Burgenland. Andre steder bliver det som i Alsace nærmest en mørk rose uden egentlig rødsvinkarakter. |
| Blaue Portugieser | En drue der skal være kommet fra Portugal til Niederösterreich ( Bad Voslau ). Almindelig rødvindrue i de fleste regioner. Give lette vine, der skal drikkes unge. Mange østrigers foretrukne rødvin. |
| Cabernet Sauvignon | Verdensdrue for rødvin. Giver fremragende vine med vidt forskellige karakter efter hvor på kloden den dyrkes, og hvordan den behandles. Bliver ofte udviklet i barrique. Vi har valgt ikke at købe den med hjem fra Østrig, selvom den efterhånden bliver dyrket mere og mere |
| Roesler | En nye østrisk drue først certificeret efter år 2000. Det lover godt og er tilsyneladende blevet ret populær. Hos en af vores vinbønder er det blevet den foretrukne rødvinsdrue. |
| Blauer Wildbacher Schilcher |
Især Steiermark i sydvest området – Schlicherland -. Nok en af de ældste uændrede druestammer i Østrig muligvis keltisk. En typisk rosevindrue, der skal drikkes ung. Ret speciel smag. |
| Andre rødvinsdruer | |
| Blauburger Cabernet Franc Merlot Rathay Syrah |
Har ikke smagt østriske enkeltdruevin på disse druer. Mange af dem er store verdensdruer fra Frankrig og Italien, men ikke almindelig i Østrig. Indgår oftest i forskellige cuvee. |