De søde vine i Østrig
Det drejer sig ikke her om hedvine fremstillet ved at stoppe gæringen og derefter tilsætte alkohol dels for at få styrke dels for at få holdbarhed. Denne form for vine er knyttet til Sydeuropa.
Tidligere før vinskandalen, var de fleste hvidvine i Østrig sødlige eller “liebliche”. Selve skandalen skyldes jo netop forsøg på at producere sødlige vine ved hjælp af kemi. Den ægte metode at lave sød vin på, er at stoppe gæringen inden al sukkeret er forgæret. Det kan dog være et problem ved vin med for lavt sukkerindhold. Derfor bliver billigere sød vin lavet ved at lade vinen gære ud og derefter tilsætte koncentreret ugæret druemost.
De dyre søde vine som nødvendigvis ikke har høje alkoholgrader, skal laves ved på en eller anden måde, at øge sukkerindholdet i mosten, så der bliver en passende restsukker procent, når gæringen stoppes enten ved indgreb (sulfit) eller ved at alkoholprocenten bliver så høj, at gæren dræbes. Generelt gøres det ved at få vandet ud af druerne som så presses og forgæres. Dermed er det også klart, at søde vine må nødvendigvis blive dyrere, der er jo mindre af den. De sælges oftes i 350 ml eller 500 ml flasker.
- Ved strohwein metoden også kendt som Amaronemetoden lægges druerne til tørring på måtter eller træflader. Ved tørringen forsvinder en del af vandet i druerne så sukkerindholdet bliver relativt højrere. I Østrig møder man også betegnelsen Schilfwein – idet man bruger siv-(schilf)måtter
- Eisweinmetoden, druerne skal udsættes for frost ned omkring -5 grader. Derved vil druerne søge at beskytte sig ved at presse vandet ud af druerne så sukkerprocenten bliver så høj, at druernes indre ikke fryser. Ofte angiver man omkring hvilken dag druerne er høstet – Juledag, Marielichmesse (2. februar)
- Den ædle råddenskab “Botrytis cinerea” en speciel mug som sætter sig på druerne og trækker vandet ud af druerne, der ender med at være som rosiner. Den er kendt fra den franske Sauterne, men også i området omkring Neusiedlersee i Burgenland er forholdene gode. Typisk kombineres metoden sammen med håndplugning af enkeltdruer, så vinene betegnes som Beerenauslese eller trockenbeerenauslese. I Østrig finder man også betegnelse “Ausbruch” for denn type sødvin – udtrykket kommer fra at druerne sprænges mere eller mindre af den ædle råddenskab.
De dyre søde vine er oftest enkeltdruevin af hvidvinsdruer. Jeg har dog set beerenauslese af Pinot Noir, men den måttet vel betegnes som en rosè vin
Vi har også købt Eiswein uden angivelse af druesort, det kan jo være at frosten er kommet så tidligt, at vinbonden må lave en eiswein af de sidste drue, selvom det måske ikke havde været planen.