Tulln turistby
Den renoverede torveplads har fået en førsteplads i “Walk-space-Award” for “fodgængervenlig udformning af plads i det offentlige rum”. Ja det er to førstepladser, dels i delstaten Niederösterreich dels for hele Østrig.Hotel situationen i Tulln er god!
Det gamle “fine” byhotel forsvandt da Rosenakaden (indkøbscenter) på torvet blev bygget. Men i forbindelse med det nye rådhus , er der kommet et hotel i bycentret ved Minorittenklosteret, udsigt over Donau. |
Tulln har med sin beliggenhed ved floden og ved sin tilknytning til gartneri og planteskoleerhvervet en række tilbud, der er ret specielle. Dertil kommer den romerske fortid og de kulturelle forpligtelse som byen har taget på sig. I betragtning af sin størrelse omkring 17.000 indbyggere bliver det et tilbud til den udfrakommende, som kan lokke til mange genbesøg. |
|
Historiske tid specielt romertiden men også tilknytningen til den germanske sagntid (Nibelungenkvadet grundlaget for R. Wagners “Ringen” ) viser sig ved en række romerske udgravning samt et bymuseum, der viser Tulln som ” Comagena ” den romerske ryttergarnisionsby. Byen har flere nyere skulpturer, skabt med udgangspunkt i det historiske, rytterstatuen af Marcus Aurelius ved Donauparken og “Kriemhilde møder Etzel” ved Minorittenklostret også ud mod Donau. | |
Minorittenklostret er kommunens rådhus, men samtidig er der plads til kunstudstilling med nyt tema hvert år.Lige i nærheden også ved Donau finder man byens gamle fængsel, som nu er museum for maleren Egon Scheele 1890 – 1918, født i Tulnn og en af Wienergruppens (Sessionen)store malere. De fleste malerier skal dog findes i Wien på Belvedere og Ludwig museet. Endelig lidt længere mod øst ved Marcus Aurelius statuen museet for romertidem m.m. | |
Overalt i byen er vandet blev en del af byens udsmykning, talrige springsvand bla på byens mange rundkørsler ( se fotoserien om springvandene).Ved springvandene men også i parker og langs veje er der masser af blomster svarende til byens tilnavn “Tulln Rosernes by”. Den nye bro på omfartsvejen hedder således også “Rosensbrücke” | |
I Donau i samme område som museerne finder man Donaubühne, en stor scene liggende på en ponton i Donau og med tilskuerpladser på bredden. I løbet af sommeren er her folkemusikstævner, frivillig brandværnsorksterstævner, opera, pop- og jazzkoncerter, nogle gratis andre med entre | |
Men ud over at være kendt som havebyen er Tulln også kendt som cyklebyen. Det gælder både for de faste indbyggere og for byens mange gæster.Indenfor en radius af 10 km er området fladt skabt til cykling. Desuden ligger byen på Donauruten som i princippet går fra Schwartswald til Sortehavet, men som især gennemføres fra Passau over Wachau og Wien til Bratislava. Denne rute følger Donau enten på digerne som ved Tulln eller i gennem engene og nærliggende vingårde (Wachau).Ud over denne lange men lette rute findes et utal af ruter i omegnen lige fra de flade til mountenbike ruter.
Bilister og campingfolk skal tage deres cykler med, ellers må man lån sig frem. |
|
1. maj 2008 åbnede den nye have- og vandpark. En gammel arm fra før Donau blev rettet ud og hegnet inde i diger. Her er kanofart, broer og stier både langs jorden og i trætoppene samt en stor permanent haveudstilling. Området ligger mellem Minorittenkloster og Die grosse Tulln en biflod til Donau.Den permanente haveudstilling “Die Garten Tulln” har over 40 temahaver udført af omegnens planteskoler. | |
En af de spændende måder at komme til Tulln på er med en af de mange turistbåde, der besejler Donau. Det kan enten være et mindre trip fra Wien til Wachau/Melk eller på det helt store krydstogt fra Rotterdam til Sortehavet og Donaus delta. Anlægsbroen ligger til området ved Minorittenkloster og gæstehavnen. Der er 5 minutters gang til byens centrum og til den permanente vand- og havepark – “Die Garten Tulln. |