”Anmeldelse” af Madam Butterfly – Puccini

”Anmeldelsen” af Madam Butterfly med musik af Puccini på Bodensøen i Bregenz skrevet af forfatter Anna Juul i Weekendavisen 5. august 2022 – bagsiden af bogsektionen.

En 4 timer lang opera hvor historien er forlagt til Japan.

  • Kan den så opføres af europæere udklædt som japanere eller er det krænkelse ?
  • Kan man i dag overhovedet opføre en historie om en barnebrud?
  • Bemærkede anmelderen overhovedet, at der var opera? Hun forholdt sig overhovedet ikke til Puccinis musik.
  • Skal man virkelig sidde sammen med en forsamling af pensionister på tilskuerpladserne?
  • Kan det passe, at man ikke må ryge under en friluftsforestilling?
  • Og så må man ikke  fotografere med  mobiltelefonen!

Mon forfatteren Juul ville acceptere en anmeldelse af hendes litterære værker af en skribent, der var uvidende om litteraturkulturen og som ikke gad læse værket ordentligt til ende.

Opera har sin helt egen verden, som ikke er et realbillede men en kunstnerisk tolkning på baggrund af genrens egne traditioner. Det kræver en vis form for dannelse at få en oplevelse. Hvis man ikke kan følge med i forestillingen, bør man i det mindste udtrykke sig ordentlig og ikke i den grad krænke de mange tilskuere, for hvem dette var årets oplevelse. En anden mulighed var, at Juul erkendte, at det ikke var hendes festival. Så kunne hun passende lade være med at delagtiggøre os andre i hendes skuffelser.

Man må spørge sig, om “Weekensavisens” redaktion også har holdt ferie, eller skulle det være årets “humoristiske” afslutning på agurketiden?

Indsendt som læserbrev til “Weekendavisen”

Hvorfor?

Et ejendommeligt fænomen hvorfor skrive i en blog. Jeg skriver ikke,  fordi du skal læse det. Jeg skriver til skuffen.

Tanker er flygtige neuron undernetværk enten tvunget frem eller spontant dannet i søvnens drøm. Holdes netværket ikke oppe gennem brug, forsvinder den lidt efter lidt  for at blive til en skygge i frontal lappen, der måske igen kan indgå i nye tankekort dage eller uger senere. Mærkelig i drømmen ved jeg at jeg drømmer. Men ved at skrive tvinger jeg en dagdrøm frem og via tanken skaber jeg et holdbart kort over det  netværk, hvori jeg netop nu sidder fast.

Skrivningens produkt er bloggens hukommelse et “kort” skabt af Maxwells elektromagnetiske felter, hvis genkaldelse og brug kræver en energikilde akkurat som hjernens fortsatte virker kræver en eller flere energikilder eksempelvis en ostemad.

Altså skrev jeg, så jeg i morgen kan se, at jeg er!

Det første indlæg

Velkommen til det første indlæg.

Vi, det vil sige to mennesker over 80 år og vores 4. gravhund Mikkel over 12 år, udgør altså et alderskollektiv. Hundene har lært os om livets kredse som egentlig er spiraler. En begivenhed er bestemt af 4 parameter de tre koordinater for stedet i rummet og tiden som den 4. dimension. Man kan gå tilbage til steder men aldrig tilbage i tiden. Ubønhørlig skruer vi os fremad, indtil den personlige kurve brydes og afløses af entropiens lovmæssighed og uorden vinder over orden.